Bog: Sprogmiljøer i børnehøjde, marts 2011

“Sprogmiljøer i børnehøjde. Tværfaglig inspiration til arbejdet med børns sprog” (Red. Anne Marie Marquardsen, Dansk psykologisk forlag – se www.dpf.dk)
Jeg er kapitelforfatter til denne bog udgivet i marts 2011. Læs anmeldelse på www.folkeskolen.dk
Citat fra bogen: ”Dialog og opmærksomhed på sproget, at være meget nærværende og lyttende er altafgørende for kvalitet og klangfarve i den oplevelse, som børnene erfarer og lagrer i deres hukommelse. At vi voksne har set og hørt børnenes skaberværk, giver lyst og mod til at skabe igen. At vi voksne har hørt og set børnenes kommunikation, giver lyst til at kommunikere igen. Det der ikke kan siges med ord kan måske siges med billeder.” Lise Thilo
Film: Børn, sprog og billedprocesser

Medvirker som huskunstner i filmen “min pensel hopper” om børn, sprog og billedprocesser.
Filmen viser, hvordan professionelle voksne kan udvikle børns fantasi og sprog gennem billedskabende aktiviteter. Temaerne er ”fortællebilleder”, eventyr og portrætter.
Filmen er produceret i 2007 af Århus Kommune. Børn og Unge.